Fra mennesker

Støj fra arbejdskolleger og fra kunder og klienter i lokalet kan virke meget generende. Meget skærmarbejde kræver koncentration, og selv svag støj kan virke generende, når du skal koncentrere dig.

 
Støj kan føre til træthed og stress, og dermed også få fejlprocenten til at stige.


Generelt må støjniveauet ikke overstige 55dB (A) i lokalet, men støj kan også genere, selv om denne grænse ikke er overskredet: Konstant støj fra maskiners summen, småsnak og knirkelyde kan virke både distraherende og trættende.

Støj fra kolleger

  • Jo flere og jo tættere, man sidder i lokalet, jo større er risikoen for, at støjen generer.
  • Støjen fra kollegernes edb-maskiner bør begrænses mest muligt. Støj fra telefoner og fra samtaler kan ligeledes virke stærkt generende.

Støj fra klienter og kunder
I funktioner med direkte kunde- eller klientkontakt, kan støjende fra samtaler og færdsel være svær at kombinere med et koncentreret arbejde ved skærmen.


Det tilrådes, at publikumsbetjening så vidt muligt holdes adskilt fra skærmarbejdspladserne. Det kan f.eks. være ved en ”udsigtsvold” mellem arbejdspladserne og skranken. Derved fristes kunderne ikke til at kontakte de medarbejdere, der ikke sidder ved skranken.


Hvis det ikke er muligt, bør støjgenerne dæmpes mest muligt. Det kan f.eks. ske gennem valg af gulvbelægning, støjdæmpede lofter eller ved at placere reoler eller skærme som støjbarrierer.

Senest revideret den 20. januar 2010
Illustration til støj
Relaterede sider

Videre på nettet
Links til flere oplysninger om støj på arbejdspladsen.

Eksterne sider
Indeklimaportalen
Hjemmeside om indeklima (støj, lys og luft) lavet af bl.a. BAR FOKA.